-
1 tätt
I Se: hålla tätt II adverbium1. tæt, meget nærSätt inte tavlorna för tätt, det gör ett gyttrigt intryck!
Sæt ikke billederne for tæt, det virker rodet!
2. meget ofte -
2 gåva
substantiv1. gave"Ge en gåva, överlämna en gåva, tacka för en gåva
Give en gave, aflevere en gave, sige tak for en gaveHär är de inledande linjerna till en mycket ofta sjungen psalm: " I denna ljuva sommartid, gå ut min själ, och gläd dig vid, den store Gudens gåvor..."
Her er de indledende linjer til en meget ofte sunget salme: "I denne smukke sommertid, gå ud min sjæl, og glæd dig ved den store Guds gaver..." (svensk salme nr 534 overs. fra tysk)2. begavelse, talentOskar, en politiker som har talets gåva, men inte så värst mycket annat
O., en politiker med talegaver, men ikke særlig meget andet -
3 tätt
I Se: hålla tätt II adverbium1. tæt, meget nærSätt inte tavlorna för tätt, det gör ett gyttrigt intryck!
Sæt ikke billederne for tæt, det virker rodet!2. meget ofteSærlige udtryk: -
4 avgiftning
substantiv1. afgiftningEtt annat läkemedel som brukar användas flitigt på avgiftningar är Dexofen
Et andet lægemiddel, som bruges meget ofte ved afgiftning er D.
-
5 avgiftning
substantiv1. afgiftningEtt annat läkemedel som brukar användas flitigt på avgiftningar är Dexofen
Et andet lægemiddel, som bruges meget ofte ved afgiftning er D. -
6 brännpunkt
substantiv1. brændpunkt2. centrumSærlige udtryk:Noget bliver meget (ofte) diskuteret i aviserne, af politikerne -
7 за-
Iverbalt præf1 betegner en handlings begyndelse (handligen vedvarer herefter en vis tid)заговорить begynde at tale, indlede en samtaleзазвонить give sig til at ringe, sætte i med at kimeзаплакать begynde at græde, briste i gråd; præf. i denne betydn. danner ofte ingressiv aktionsart ingr s.d.2 - ell - + -ся: a) betegner at handlingen udføres med en særlig evt. usædvanlig intensitet, ofte også at den overdrives og fører til et negativt ell. uønsket resultatзавраться egtl. lyve så meget at man ikke selv kan holde rede på sine løgneзакормить proppe, stopfodreзатаскать кого-н. по магазинам egtl. slæbe ngn rundt i forretninger, så vedkommende er halvdød af træthedзахвалить rose for meget, (skam)rose, ødelægge med ros; ved bev.verb. o.l. fremkommer ofte betydn. "meget langt bort, langt pokker i vold derhen hvor man egentlig ikke skulle ell. ønskede sig"заехать не в ту сторону havne ell. køre langt pokker i vold i den forkerte retningзаслать кого-н. далеко на север sende ngn langt op nordpå; b) kun - + -ся subj. er ell. bliver stærkt fordybet i, opslugt ell. optaget af handlingen og udfører denne med særlig intensitet og forglemmelse af af sig selv og omverdenenзаболтаться være ell. blive helt optaget af at sludre (med hinanden)заработаться være ell. blive helt opslugt af sit arbejde; præf.i betydn. 2 a) og b) danner ofte intensiv aktionsart int s.d.3 perfektiverer visse grundverberзажарить stege, braseзаржаветь ruste.IInominalt præf1 msubstЗаволжье (af Волга) - landet hinsides (dvs. øst for) Volga2 madjзаатлантический transatlantisk; oversøiskзакавказский trans-kaukasisk. -
8 frälst
adjektiv1. frelst (i religiøs forstand), reddet fra synd (religion, mytologi m.m.)2. meget interesseret i (ofte i sammensætninger), glad for (hverdagssprog/slang)I. er blevet så glad for S.Sammensatte udtryk:datafrälst; fotbollsfrälst; teknikfrälst
meget intresseret i data; meget intresseret i fodbold; meget intresseret i teknik -
9 tycka
verbum1. mene, anse, synesJeg synes (mener), at det lyder fornuftigtFor resten synes jeg, at du arbejder for meget2. tro at man hører/ser nogetHun syntes, at hun hørte børnenes stemmerVi kan ta rast nu, om ni tycker!
Hvis I ønsker det (synes det), så kan vi holde en pause!Særlige udtryk:Tycka bra om, tycka illa om
Kunne lide, ikke kunne lideTage ilde op, være utilfreds medVad tycks?
Hvad mener (synes) du (I)? -
10 из-
verbalt præf1 betegner retningen, bevægelsens udgangspunkt; styrer ofte из1 s.d.изгнать из рая uddrive, udjage af paradis2 betegner at handlingen, som i regelen er meget intens, a) føres helt igennem, at resultatet er fuldstændigt, udtømmendeисписать skrive helt op ell. udисходить весь город trave hele byen igennem (gade op og gade ned); b) bevirker udmattelse hos den, som er genstand for den: избегаться blive ell. være totalt udmattet af at fare ell. løbe omkring; præfi bet 2a) og 2b) danner ofte total aktionsart tot s.d.3 danner kvalitativ aktionsart kval s.d.4 perfektiverer visse grundverber: израсходовать bruge, give udискупаться bage, tage bad. -
11 изо-
verbalt præf1 betegner retningen, bevægelsens udgangspunkt; styrer ofte из1 s.d.изгнать из рая uddrive, udjage af paradis2 betegner at handlingen, som i regelen er meget intens, a) føres helt igennem, at resultatet er fuldstændigt, udtømmendeисписать skrive helt op ell. udисходить весь город trave hele byen igennem (gade op og gade ned); b) bevirker udmattelse hos den, som er genstand for den: избегаться blive ell. være totalt udmattet af at fare ell. løbe omkring; præfi bet 2a) og 2b) danner ofte total aktionsart tot s.d.3 danner kvalitativ aktionsart kval s.d.4 perfektiverer visse grundverber: израсходовать bruge, give udискупаться bage, tage bad.se из- -
12 изъ-
verbalt præf1 betegner retningen, bevægelsens udgangspunkt; styrer ofte из1 s.d.изгнать из рая uddrive, udjage af paradis2 betegner at handlingen, som i regelen er meget intens, a) føres helt igennem, at resultatet er fuldstændigt, udtømmendeисписать skrive helt op ell. udисходить весь город trave hele byen igennem (gade op og gade ned); b) bevirker udmattelse hos den, som er genstand for den: избегаться blive ell. være totalt udmattet af at fare ell. løbe omkring; præfi bet 2a) og 2b) danner ofte total aktionsart tot s.d.3 danner kvalitativ aktionsart kval s.d.4 perfektiverer visse grundverber: израсходовать bruge, give udискупаться bage, tage bad.se из- -
13 ис-
verbalt præf1 betegner retningen, bevægelsens udgangspunkt; styrer ofte из1 s.d.изгнать из рая uddrive, udjage af paradis2 betegner at handlingen, som i regelen er meget intens, a) føres helt igennem, at resultatet er fuldstændigt, udtømmendeисписать skrive helt op ell. udисходить весь город trave hele byen igennem (gade op og gade ned); b) bevirker udmattelse hos den, som er genstand for den: избегаться blive ell. være totalt udmattet af at fare ell. løbe omkring; præfi bet 2a) og 2b) danner ofte total aktionsart tot s.d.3 danner kvalitativ aktionsart kval s.d.4 perfektiverer visse grundverber: израсходовать bruge, give udискупаться bage, tage bad.se из- -
14 gärna
adverbium1. gerne2. ofte, let3. rimeligvisMan kan inte gärna...
Det er ikke godt/rimeligt/passende m.m. at...
Lika gärna: Du kan lika gärna göra det ögonblickligen
Lige så godt: Du kan lige så godt gøre det med det samme
-
15 springa
I substantiv1. (dør)sprække, revne, åbningdörrspringa; fönsterspringa; golvspringa
II uregelmæssigt verbumdørsprække; vinduessprække; gulvsprække
1. løbe, rende, fareSkynda dej, spring ifatt henne!
Skynd dig, løb efter hende!
Spring iväg och hämta bilen!
Skynd dig og hent bilen!
P. er (pludselig) gået hen og har giftet sig
J. løb rundt uden en trævl på kroppen
2. ofte gøre noget, eller ofte gå et eller andet sted hen3. eksplodereHave travlt, løbe hurtigt og meget
-
16 stöldbegärlig
adjektivStöldbegärlig egendom är t.ex. smycken, pälsar, dyra klockor och tavlor
Ejendele som ofte bliver stjålet er smykker, pelse, dyre ure og malerier
-
17 syn
substantiv1. syn, det at kunne se, evnen til at kunne begribe/forestille sig nogetMiste synet, blive blind
Mannen hade varit förvunnen i flera år, men hustrun såg honom ofta för sin inre syn
Manden havde været forsvundet i flere år, men hustruen så ham ofte for sit indre syn
2. noget man ser, synsindtryk4. ansigt (hverdagssprog/slang)5. synsforretning, besigtelse, grundig undersøgelseVi gratulerar till det nya huset! - Tack, vill ni gå husesyn? - Gärna!
Vi ønsker til lykke med det nye hus! - Tak, vil I se det hele? - Ja, gerne!
Vise noget meget tydeligt, udgøre et synligt bevis
Se i syne, se syner
Se syner, bilde sig noget ind
Det så ikke godt ud, det så forfærdeligt ud
En vanlig syn, en ovanlig syn
Noget som man ser ofte, noget som man ser sjældent
For sit indre syn (i fantasien, i tanken)
For syns skyld, for at det skal se godt ud
-
18 gärna
adverbium1. gerne2. ofte, let3. rimeligvisDet kunne hun godt ha´sagt lidt førSærlige udtryk:Man kan inte gärna...
Det er ikke godt/rimeligt/passende m.m. at...Lika gärna: Du kan lika gärna göra det ögonblickligen
Lige så godt: Du kan lige så godt gøre det med det samme -
19 springa
I substantiv1. (dør)sprække, revne, åbningStora springor mellan vägg och tak. Vad göra?
Store revner mellem væg og loft. Hvad gør jeg?Sammensatte udtryk:dörrspringa; fönsterspringa; golvspringa
dørsprække; vinduessprække; gulvsprækkeII uregelmæssigt verbum1. løbe, rende, fareSkynda dej, spring ifatt henne!
Skynd dig, løb efter hende!Spring iväg och hämta bilen!
Skynd dig og hent bilen!P. er (pludselig) gået hen og har giftet sigJ. løb rundt uden en trævl på kroppen2. ofte gøre noget, eller ofte gå et eller andet sted hen3. bryde frem, gå i stykker på en voldsom måde, eksplodere m.m.Særlige udtryk:Have travlt, løbe hurtigt og meget -
20 stöldbegärlig
adjektivStöldbegärlig egendom är t.ex. smycken, pälsar, dyra klockor och tavlor
Ejendele som ofte bliver stjålet er smykker, pelse, dyre ure og malerier
См. также в других словарях:
Narayana — Narayana, i den indiske mytologi det på en gang højtideligste og mest romantiske navn på det højeste væsen og (i samme person) en ældgammel patriarkagtig asket. Han nævnes meget ofte sammen med Nara. Men mens Nara kun er en pendant til Narayana,… … Danske encyklopædi
§ 30. Imperativ — (1) HOVEDREGEL Man danner imperativ af verber der i infinitiv ender på tryksvagt e, ved at fjerne e et: Skriv snart igen! Hils fra mig! Indsend bestillingskuponen i dag! Dog må en imperativ som hovedregel ikke ende på to ens konsonanter (jf. § 8 … Dansk ordbog
Stor bredpande — findes over det meste af Danmark, undtagen på Bornholm, Anholt og Ærø. Den findes over det meste af Europa og breder sig østpå helt til Japan. Den store bredpande findes ofte i lysninger i skove og i skovbryn, hvor den dukker op i slutningen af… … Danske encyklopædi
Reden — (Verb., s. ⇨ Sprechen). 1. Alles Reden ist verloren, findet man nicht offne Ohren. – Gaal, 1235. 2. Am Reden erkennt man den Menschen, am Geschmack den Wein, am geruch die blumen. – Lehmann, 917, 16. 3. An viel reden kennt man einen Narren. –… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Adjektiv-substantiv — Substantiv dannet af et adjektiv. Syn. nomina qualitatis. Ex: svaghed, kulde, længde. Adjektivsyntagme Underordningshelhed hvor kernen er et adjektiv. Syn. adjektivgruppe/helhed. Se også Korrelativer. Opbygning: adverbial grad kerne adled… … Danske encyklopædi
Bombino Bianco — En af de vigtigste grønne druer i Puglien. Giver ofte meget neutrale vine og bruges ofte i blandinger. Har i Puglien tilnavnet Bon Vino god vin. Bonarda En blå italiensk druesort, der især bruges i Piemonte, hvor den imidlertid som regel er en… … Danske encyklopædi
Gasolin — er en dansk rockgruppe fra 1969, som bestod i 10 år. Den bestod af Will Jönsson, Frans Beckerlee, Bjørn Uglebjerg (senre erstattet af Søren Berlov) og som forsanger Kim Larsen. Kim Larsen spillede guitar og skrev viser, som blev landskendte.… … Danske encyklopædi
Sukker, fabrikation af — Sukker har siden oldtiden været fremstillet af saften fra sukkerrør, men siden Napoleonskrigene har man i Europa fremstillet sukker af saften fra sukkerroer. I begge tilfælde snittes og/eller knuses råvaren og saften presses ud, og reduceres ved… … Danske encyklopædi
§ 20. Fælleskøn eller intetkøn? — (1) SUBSTANTIVER MED ÉT GRAMMATISK KØN De fleste substantiver har kun ét grammatisk køn: fælleskøn eller intetkøn. De enkelte ords køn fremgår i hvert enkelt tilfælde af Retskrivningsordbogen, fx kan|ni|bal sb., en .. flag sb., et .. (2)… … Dansk ordbog
Glück — 1. Am Glück ist alles gelegen. Frz.: Il n y a qu heure et malheur en ce monde. Lat.: Fortuna homini plus quam consilium valet. 2. Bâr d s Glück hat, fürt di Braut hem. (Henneberg.) – Frommann, II, 411, 141. 3. Bei grossem Glück bedarf man gute… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Mann — 1. A blind man may perchance hit the mark. – Tauben und Hühner Zeitung (Berlin 1862), Nr. 6, S. 46. 2. A Mann a Wort oder a Hundsfott. (Ulm.) 3. A Mann wie a Maus ün a Weib wie a Haus is noch nit gleich. (Jüd. deutsch. Warschau.) Will sagen, dass … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
